DÆMPEGÅRD
Dæmpegård er en tidligere skovridergård fra år 1788. Smukt beliggende i Tokkekøb Hegn, i et fredet område mellem skov og slette, er den en af Allerød Kommunes mest bevaringsværdige bygninger og samtidig nabo til Kongedyssen.
OMRÅDETS HISTORIE
Dæmpegård er ikke blot en idyllisk, historisk bygning, men har også været midtpunkt for et levende kulturmiljø gennem snart 250 år.
Området omkring Tokkekøb Hegn har været beboet siden 7.500 fvt. I 1500-tallet begyndte fæstebønderne kulsvidningen i Nordsjælland, og skoven blev efterhånden ret medtaget både af tørvegravning og af husdyr, idet køer og grise gik frit i skoven, så ingen nye træer fik lov at spire op.
Med en skovforordning i 1781 blev skov og græsningsarealer adskilt med volde og stendiger. Indenfor blev der gradvist opbygget skov og skovdrift. Udenfor blev der ryddet til agerland og græsning.
ETABLERING AF SKOVBRUG I DANMARK
I år 1763 indkaldte Frederik den 5. den tyske forstbotaniker Johann Von Langen, for at indføre de dengang nye principper for skovdrift i de Nordsjællandske skove herunder Store Dyrehave og Tokkekøb Hegn.
Von Langen stiftede en af verdens første forstskoler, i Jægersborg. Dæmpegårds bygherre Martin Gottlieb Schäffer, var blandt hans elever og blev en af Danmarks bedst kendte forstmænd.
Et af de nye principper, som blev indført, var opdelingen af skov og landbrug. Tidligere græssede dyrene i skoven, hvilket resulterede i både ineffektivt skovbrug og landbrug. Der blev nu rejst hegn, i form af stengærder, rundt om skoven. Disse kom til at præge skovene og dominerer landskabet den dag i dag.
EN AF DE FØRSTE SKOVRIDERGÅRDE
Von Langen skrev, at enhver skovansat naturligt måtte bo i skoven fremfor i landsbyen og helst have et hus med udsigt og adgang til vand — det var bedst for mennesket!
Fra kommissionen angående Forstvæsenet fra år 1782 anføres blandt andet, at skovridere og skovforstere skal forsynes med en fri bopæl i midten af deres distrikt, dvs. skov.
Der blev fra skovriderside lavet et udkast til, hvordan en sådan bolig kunne tage sig ud, og det blev dette udkast, der lå til grund for det udseende, som Dæmpegård fik ved sin bygning i år 1788.
LERGRAVENE & POTTEMAGERSTIEN
Alle, der færdes i Tokkekøb Hegn, kender til ‘Pottemagerstien’, som løber op til Kongevejen, hvor stien stopper.
Et kort fra 1898 viser, at Pottemagerstien oprindeligt fortsatte tværs over Kongevejen og videre hen over Stumpedyssevej helt op til Dæmpegård, hvor man kan forestille sig, at pottemagere brugte stien til at transportere ler fra lergravene ved Dæmpegård til værkstederne i Lillerød.
TEGLVÆRKSHISTORIE
Den idylliske lille sø ved sydsiden af Dæmpegård og den mere dramatiske, større badesø øst for gården er i dag de synlige spor af lergravningen.
De vidner i sig selv om de hundredvis af vognlæs ler, der i lergravningens voldsomme periode i sidste halvdel af 1900-tallet blev transporteret til teglværkerne i Blovstrød og Hammersholt.
Alene søen mod øst har en størrelse på tre hektar og en dybde på op til otte meter. Det vil sige, at der har været ler nok til at producere mere end 100 millioner mursten.
I 2001 blev indvindingen af ler indstillet helt, og vandet fik lov at oversvømme gravene og danne de nuværende søer.
KONGEDYSSEN
Kongedyssen fik navn efter at Frederik d.VII lod den udgrave i 1859. Inden da hed den Dæmpegaarddyssen, og blev fredet i 1904, da skovridergården blev solgt og kom på private hænder.
Langdyssen har to bevarede gravkamre, hvoraf det sydlige oprindeligt har været en runddysse, der blev indlemmet i det senere opførte langdysseanlæg, indhegnet af 44 imponerende randsten.
På en af disse nordligste randsten findes indhugget Fr. d. VIIs monogram, ligesom Louise Danners LD kan findes på den store dæksten.
Nationalmuseets arkæolog og tegner Vilh. Pedersen kaldte den begejstret for ‘Sjællands smukkeste dysse’.
DÆMPEGAARD-SLETTEN
Den smukke lysning, siden 1972 med den nu idylliske lergravsø, blev fredet 1944. Ingen fandt Dæmpegaard truet, hvorfor den ikke kom med i fredningen.
Området er skabt af sammenlagte agre fra landsbyen Lerelte, der blev nedlagt ca. 1790 i forbindelse med de skovreformer, der skulle adskille skovdrift og landbrug. Den nye skovridergård fik på denne måde den 27 ha store tjenestejord, der har været dyrket indtil ca. 1990.
Ca. 1941 førtes den grimme højspændingsmasterække gennem slettens sydlige del.
I 2022 vandt Foreningen Dæmpegårds Venner en klagesag, hvorefter Dæmpegård er blevet en del af Fredskoven, og derfor ikke må nedrives.
DYSSEBYGDEN I TOKKEKØB HEGN
Vi kender ca. 30 fortidsminder — mere eller mindre bevaret i Tokkekøb Hegn. De spænder fra den flotteste, Dæmpegaard-dyssen (Kongedyssen) til nogle knap synlige buler i skovbunden.
Stenaldergravene skulle som statussymboler vises frem, og findes derfor langs oldtidens vejstrøg, markant fra syd mod nord i skoven. Blandt mange andre skal firkammerdyssen nævnes (med hele fire gravkamre, én med dæksten), en 80 meter langhøj – uden sten samt langdyssen med to jættestuer i Kirkelte Hegn.
Dysserne findes indtegnet på folderne ‘Vandreture i Statsskovene’ for Tokkekøb Hegn.
LERELTESTENEN
Lereltestenen, der ligger nær ved Stumpedyssevej, ca. 200 fra Kongevejen, er en af de store vandreblokke, som sidste istid for 18.000 til 17.000 år siden bragte med sig i det såkaldte Bælthavfremstød og bragt hertil fra Blekinge.
Der er tale om en granitsten med en karakteristisk grovkornet struktur. Vandreblokken hører til blandt de største i Danmark, og den kommer sandsynligvis fra Karlshamn-området. Stenen er 2,2 meter høj. Omkredsen er næsten 16 meter, og den har vægt på ca. 70 tons. Tidligere kunne stenen kun anes i skovbunden, hvor skovfogeden lod den frigrave i 1988. Ved den lejlighed fandtes rødbrændt lertøj på stenen, tæt på en forsvunden gård i Lerelte.
Foto: Henrik J. Granat, GEUS
Læs mere på GEUS.dk
LERELTEBØGEN
Lereltebøgen er en såkaldt vrangbøg, som er en genetisk variation af rødbøg (Fagus sylvatica) med specielle krogede grene, der bøjer nedad og giver en paraplyagtig form. Vrange bøge skal ikke forveksles med hængebøg, som er et kultivar af bøg og på planteskoler benævnes Fagus sylvatica pendula.
Lereltebøgen står ved Stumpedyssevej, hvor vejen går ud af Tokkekøb Hegn. Her lå indtil 1890’erne skovløberhuset ‘Lereltehus’ opkaldt efter landsbyen Lerelte midt inde i Tokkekøb Hegn. I forbindelse med skovenes genopretning blev Lerelte nedlagt omkring 1790.
I kommunens skove og nærliggende områder er der spredte forekomster af vrange bøge bl.a. Krogenlund og Ganløse Eged. Navnet Krogenlund er afledt af de krogede træer, som kendetegnede skoven. På Kirkehavegaard blev der i 2003 plantet en ung vrangbøg opformeret af Poul Juul fra bog indsamlet fra Lereltebøgen og spiret i Blovstrød.
Dæmpegård har i øvrigt sin egen lille vrangbøg på gårdspladsens nordøstside.
Foto: Ole Høegh Post